Djursland:

Brand i villa i Holbæk

Af
Henriette Klausen

Der opstod i nat brand i en villa i Holbæk nær Ørsted.
Det var udestuen i huset, der ligger på Godthåbsvej, der brændte, og den blev opdaget af en nabo, der slog alarm.
Der var ingen til stede i huset, og det lykkedes brandfolkene at begrænse branden til udestuen, der udbrændte, mens resten af huset blev røg- og sodskadet.
Det formodes at branden er opstået på grund af gløder i en askeskuffe, som var anbragt på en sofa i udestuen.

Publiceret 08 January 2015 06:54