(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Ransagning:

Fandt 14 kg skunk

STEVNS: Specialpatruljen fra lokalpolitiet i Køge ransagede onsdag aften kl. 18.43 bopælen hos tre mænd på 31, 37 og 44 år fra Store-Heddinge på grund af mistanke om besiddelse af euforiserende stoffer.
Ved ransagningen fandt politiet ca. 14 kg skunk samt et skunklaboratorium, hvor 258 planter var under dyrkning.
De tre mænd blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika.
Politiet tilkaldte et el-selskab til at undersøge el-installationen, og el-selskabet kunne kort efter oplyse, at der var foregået tyveri af el i forbindelse med skunkproduktionen, fordi el-ledninger var ført uden om el-måleren på stedet.
De anholdte har efter afhøring til sagen overnattet i et arresthus, indtil politiets jurister torsdag formiddag afgør, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
pm

Publiceret 08 January 2015 10:15