Bodil Neujahr blev banket og misbrugt som barn, uden at nogle greb ind. I dag arbejder hun med at hjælpe misbrugeres børn og med at få os til at droppe berøringsangsten, når vi møder børn, der tydeligt mistrives.

Bodil Neujahr blev banket og misbrugt som barn, uden at nogle greb ind. I dag arbejder hun med at hjælpe misbrugeres børn og med at få os til at droppe berøringsangsten, når vi møder børn, der tydeligt mistrives.

Bodil voksede op med druk og misbrug

Alt for mange børn lever isolerede og ensomme med deres forældres alkoholmisbrug. Det fortæller 64-årige Bodil Neujahr fra Vejle, der selv er vokset op med tæsk og druk, og som nu har gjort det til sin levevej at hjælpe børn og pårørende af misbrugere

Af
Af Anna Sjøstrøm

Børnesagens Fællesråd

Både druk, vold, sult og misbrug var en stor del af Bodil Neujahrs barndomshjem, hvor hun hele tiden måtte være et skridt foran for at undgå tæsk. Hele opvækstmiljøet var centreret om faderens alkoholmisbrug, og de klareste af Bodils barndomserindringer er alle de gange, hendes mor sendte hende på værtshus for at hente faderen hjem.
“Jeg lærte hele tiden at veje stemningen, så jeg kunne korrigere mine handlinger efter min fars humørsvingninger. Der var episoder, hvor jeg måtte udtænke planer for, hvordan jeg undgik at blive slået eller blive udsat for hans drukkammeraters overgreb, når min far tog dem med hjem,” fortæller hun.

Berøringsangst

I lokalmiljøet kendte man udmærket til opvækstvilkårene for Bodil. År efter år mødte hun op i skolen med tydelige tegn på mistrivsel: Uforberedt, ingen madpakke, usoigneret, blå mærker efter vold, forgrædte øjne, søvnig og uoplagt og tydeligvis dysfunktionel i de fleste sammenhænge. Alligevel var der ingen, der greb ind.
”Konsekvenserne ved at vokse op med forældre, der drikker, er store, og fra et psykologisk perspektiv skader omverdenens tavshed barnet yderligere,” fortæller Bodil Neujahr og forsætter:
”Som barn bærer man hele tiden problemerne hjemmefra med sig. Det er en stor belastning og meget nedslidende, og samtidig prøver man at være til så lidt besvær som muligt. Passiviteten og tavsheden fra omgivelsernes side efterlod mig med den opfattelse, at jeg var luft, ligegyldig og fuldstændig ikke-eksisterende. Jeg mistede troen på mine egne sanser, og jeg mistede fornemmelsen for, hvad der var virkeligt, og hvad der ikke var. Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, oplever ofte et forvrænget selv- og verdensbillede. Der opstår tvivl om helt basale ting; Sker det her virkeligt? Er det virkeligheden, eller er det noget, jeg bilder mig selv ind? De får svært ved at sige fra og de får svært ved at stole på andre, men det er altså aldrig barnet, der er noget galt med, når de voksne drikker.”

Angstanfald

En eftermiddag da Bodil var på besøg i sit barndomshjem, mærkede hun pludselig, hvordan al energi forlod hendes krop, og hun fik åndenød. Efter mange års kamp med en dybt alkoholiseret far og omgivelser, der ikke lyttede, kunne hun ikke mere, og hendes krop reagerede fysisk med et angstanfald.
”På det tidspunkt arbejdede jeg på et sygehus og vidste præcis, hvad det handlede om. Jeg fik kvælningsfornemmelser. Det snørede sig sammen i min hals, og jeg kunne ikke være i min egen krop. Jeg kan stadig genkalde mig lyden, da hoveddøren smækkede i bag mig. Ude på gaden var jeg i stand til at trække vejret,” fortæller Bodil.
”Da min far døde, fik jeg en depression, og alt det fortrængte blev kastet i hovedet på mig. Jeg var rædselsslagen; fuldstændig rædselsslagen for alt, men uden at kunne forklare for hvad. En dyb angst for verden, for mig selv og for fremtiden. Jeg havde to børn, og det gik op for mig, at jeg ikke kunne byde dem det liv, som min fars alkoholmisbrug pålagde mig. Jeg skyldte dem – og ikke mindst mig selv – at begynde at leve.”
”Min redning blev at skrive. Simpelthen at tømme min hjerne samtidig med et terapeutisk forløb hos en kompetent psykolog. For første gang i mit liv mødte jeg et menneske, som troede på min historie. Og jeg betegner i dag processen som ‘Bodils fødsel'. Med hjælp fra psykologen fik jeg bearbejdet traumerne fra min barndom, og processen blev et helt afgørende vendepunkt i mit liv. Jeg har stadig sociale udfordringer for eksempel i form af angst for mange mennesker i større forsamlinger. I dag ved jeg, hvordan det hænger sammen, og jeg har lært mig selv at bearbejde det, når det opstår. Og jeg er nu – qua mine bearbejdede erfaringer – i stand til at hjælpe andre, der er vokset op i en familie med misbrugsproblemer, fordi jeg forstår dem på en særlig måde.”

BoPaM

I dag hviler der en ro og selvsikkerhed over Bodil Neujahr. Hendes faste blik og varme smil står i kontrast til indholdet i hendes fortælling om alkoholikerens konstant utilregnelige og manipulerende adfærd:
”Ingen bør vokse op med fulde forældre - men for dem der gør, kan skaden være stor. Hvis vi ikke hjælper børn og unge, bliver regningen for samfundet på længere sigt meget større, end hvis vi havde hjulpet dem fra starten.”
Sådan siger Bodil Neujahr om baggrunden for, at hun i 2007 stiftede Landsforeningen BoPaM; Børn og Pårørende af Misbrugere.
BoPaM har hovedkontor i Vejle og tilbyder gratis hjælp og rådgivning til familier, børn, unge og voksne, der er vokset op i familier med alkoholproblemer.
”Med mine praktiske og professionelle erfaringer med misbrugsmiljøet, har jeg en særlig viden om børn, der er vokset op under samme svære vilkår. Vi kommunikerer og forstår hinanden på samme vis som børn, der er vokset op med eksempelvis alvorligt syge forældre. At hjælpe børn, der som jeg selv er vokset op i en misbrugsfamilie, giver mere mening end noget som helst andet. Jeg vil hjælpe de her børn til at blive hørt, anerkendt og forstået, for jeg ved, hvad der skal til. Jeg har selv oplevet det.”

Hjælp misbrugerens barn

Børn, der er vokset op i misbrugsfamilier, får ikke den anerkendelse og støtte, de har brug for, og det præger ofte deres sociale udvikling, fortæller Bodil Neujahr. En opvækst med svigt, manglende nærvær og omsorg kommer ofte til udtryk, når man senere i livet skal indgå i nære relationer til andre mennesker.
”Jeg har kontakt til mange unge mennesker, der har problemer med kærester, venner og sociale relationer, fordi de for eksempel kan have svært ved at knytte sig til andre mennesker. Der er også rigtigt mange, der er bange for, at de skal ende som deres alkoholiserede far eller mor, og derfor er de konstant på vagt over for deres egen adfærd. I de tilfælde er det vigtigt at gøre dem opmærksom på, at de har valget og muligheden til selv at forme deres liv. Det er derfor altafgørende vigtigt, at børn af alkoholfamilier har nogle positive voksne og gode rollemodeller omkring sig, der ser dem og viser dem en anden vej end livet med alkohol.”
”Det er skræmmende, at der er så stor berøringsangst blandt de mennesker, der er ansat til at passe på vores børn i Danmark. Flertallet af de voksne børn af alkoholikere, der kommer hos BoPaM, fortæller, at ingen sagde noget eller gjorde noget for at få forældrenes alkoholmisbrug til at stoppe. Start med ikke at tage for givet, at nogle andre taler med barnet, men husk at det bare kræver en enkelt voksen at ændre et barns liv. Det eneste, man ikke må gøre, er ikke at gøre noget,” siger Bodil Neujahr.

BoPaM
Er en selvstændig landsforening uafhængig af religiøse eller politiske interesser 
Foreningen er organiseret i netværket Børnesagens Fællesråd sammen med en række andre børneretlige organisationer som Red Barnet, Børns Vilkår og Mødrehjælpen
Fokuserer på børn og pårørende, der vokser op/er vokset op med misbrugere af alkohol, medicin eller stoffer
Foreningen vil blandt andet være med til, at fagpersoner, der omgås børnene i dagligdagen, får en større indsigt i, hvordan børnene bedst muligt spottes og støttes. Dette skal ske på baggrund af forskellige landskonferencer, hvor både forskningsresultater og livserfaringer fremlægges af børn og misbrugsramte familier

Børn af alkoholikere
Hvert tredje barn får som voksen en psykisk lidelse som depression, angst og lignende 
Hvert tredje barn får som voksen selv alkoholproblemer, og nogle kommer aldrig ud af det
Ni procent får som voksen problemer med misbrug af heroin, morfin, ketogan og/eller metadon

Publiceret 10 January 2015 11:30