EG holder Åbent Hus

2015 er ikke kun et valgår i politisk forstand. For mange unge og deres forældre skal den kommende tid bruges på at vælge ungdomsuddannelse. I den forbindelse inviterer Esbjerg Gymnasium til to Åbent Hus arrangementer i løbet af januar:
Lørdag den 24. januar er der et arrangement for efterskoleelever og deres forældre. Arrangementet løber fra kl. 10.00 til 12.30. Og der er mulighed for melde sig til morgenbord allerede fra kl. 9.30 på skolens mail esbjerg.gymnasium@egonline.dk eller tlf 75141300.
Tirsdag den 27. januar holder EG Åbent hus fra kl. 19.00 – 21.30. Bemærk at arrangementet starter præcis kl. 19.00.
Ved begge Åbent Hus arrangementer kan elever og forældre opleve stemningen på skolen, møde lærere, elever, studievejledere og rektor samt høre om mulighederne med en 3 årig stx, en 2 årig hf eller en international studentereksamen (IB uddannelsen). Elever og lærere vil ligeledes fortælle om de særlige faglige tilbud i form af læsevejledning, studiecaféer og talentprojekter samt om de særlige forløb med elitesport og samarbejdet med Esbjerg Kulturskole. Begge arrangementer slutter af med den nye EG film.

Publiceret 10 January 2015 09:00