Ny Golf GTE. Forklaret på den korteste måde er GTE en Golf GTI med en ny motor, en plugin-hybrid: 1,4-liters TSI-motor – 4 cylindre, benzin, turbo, 150 hk – koblet sammen med en elmotor, der yder 102 hk. Den samlede ”system-effekt” som teknikkerne siger, er 204 hk, mens system-momentet er 350 Nm.

Ny Golf GTE. Forklaret på den korteste måde er GTE en Golf GTI med en ny motor, en plugin-hybrid: 1,4-liters TSI-motor – 4 cylindre, benzin, turbo, 150 hk – koblet sammen med en elmotor, der yder 102 hk. Den samlede ”system-effekt” som teknikkerne siger, er 204 hk, mens system-momentet er 350 Nm.

GTI-fart – men med ren samvittighed

Der er længe mellem de store skridt i bilevolutionen – men her er et af dem; den nye Volkswagen Golf GTE. Avanceret hybrid-teknik sikrer længere på literen end diesel og lige så meget fart som i en rigtig GTI og tilmed til overraskende lav pris

Af
Af Flemming Haslund

Ny Volkswagen Golf GTE. Bil med to motorer faktisk. Med overraskende lavt forbrug. Og overraskende lav pris. Kommer til Danmark til foråret 2015.
Forklaret på den korteste måde er nyheden en Golf GTI med en ny motor, en plugin-hybrid. Volkswagen har kombineret deres 1,4-liters TSI-motor – 4 cylindre, benzin, turbo, 150 hk – med en elmotor, der yder 102 hk. Den samlede systemeffekt, som teknikkerne siger, er 204 hk. At de to motorers maksimale effekt ikke kan adderes som den samlede effekt skyldes, at de ikke yder deres respektive største ydelse ved samme omdrejningstal.
204 hk. Det er jo næsten det samme som en ”rigtig” Golf GTI, der yder 220 hk. Men målt på det maksimale drejningsmoment er de to ens: GTE præsterer 350 Nm – GTI præcis det samme.
Derfor er der power i GTE som en GTI. Og da undervogn og opsætning samt i øvrigt hjulstørrelsen er ens på GTE og GTI, har vi forklaringen på, at plugin-hybriden GTE kan tage for sig af sving lige så engageret som en GTI på benzin alene.

Let at køre på el

Golf GTE er mere end bare en hybrid med to motorer. GTE er en plugin-hybrid, hvis batteri som i almindelige hybrider kan lades op af motoren under kørslen og desuden – og det er det særlige for plugin'er - også kan lades op af en ekstern strømkilde, når bilen holder stille.
Og der får GTE sin ekstra power til ikke alene at kunne køre som en elbil, men også at kunne køre langt og hurtigt på el – i hvert fald langt i forhold til andre hybridbiler.
Med hybrid-batteriet ladet helt op kan GTE køre som elbil op til 50 km med hastigheder op til 130 km/t. Det siger tyskerne i hvert fald. Og jeg er parat til at undersøge det.
Så af sted ad de første kilometer i bilen, hvor jeg kører på el alene.
Det er i øvrigt snydelet at køre GTE som elbil. For det første er bilen automatisk i ”e-mode”, når den startes. Så egentlig er det bare at køre. Og man skal gøre noget aktivt, for at komme ud af e-mode, enten ved at træde speederen helt i bund eller ved at trykke på GTE-knappen ved siden af gearstangen. Men hvis man hverken laver kick-down eller aktiverer GTE-knappen, fortsætter GTE med at køre som en elbil, indtil der ikke er mere strøm. Og herefter fortsætter den så på benzin.
Det sker for mig efter cirka 40 km. Da har VW's nye plugin-hybrid kørt en blanding af stille kørsel uden en lyd gennem små byer, men også præsteret en række dybe accelerationer op til de mulige og her på motorvejen tilladte 130 m/t. Og det løber den vitterligt – 130 km/t på el og el alene. Det er imponerende. Så hurtigt og over så lang en strækning på el.
Men efter de cirka 40 km er det sket med el som eneste drivmiddel. Jeg opdager det på vej ud ad en rundkørsel. Lyden ude fra motorrummet skifter lige toneleje. Og omdrejningstælleren står ikke længere på nul. Ellers ingen afgørende forskel. Andre lyde, for eksempel fra dæk og fartvind er uændrede.

Golf GTE fås udelukkende i denne karrosseri-variant; 5-dørs hatchback.

Golf GTE fås udelukkende i denne karrosseri-variant; 5-dørs hatchback.

Store roser til den ny bil

Herfra står den så på en teststrækning med det hele: Småbyer, lidt større byveje og snoede biveje. Med GTE-knappen i bund er der både el og benzin at rutte med og effekten er derfor 200 hk plus. Dertil er styringen strammet lidt op, og der er ekstra ”GTI-lyd” fra motoren. Her er de ingen mærkbar forskel på en GTE og en GTI.
Men hvad koster den så, den nye Golf GTE? På forhånd have jeg forestillet mig et eller andet sted omkring 600.000 kr. Ud fra en betragtning om at en almindelig GTI koster fra 450.000 kr. og op og at en plugin-hybrid og dermed to motorer er noget dyrere at producere end en bil med bare én motor.
Men GTE'en koster faktisk 420.000 kr. For en gangs skyld giver det danske afgiftssystem en fordel. For GTE går jo 66,7 km/l ifølge EU-normen, og det sikrer faktisk et afgiftsfradrag på rundt regnet 200.000 kr. Så selv om GTE er noget dyrere ab fabrik, er den faktisk lidt billigere her i landet med nummerplader. Det er da meget pudsigt.
Derfor er der topkarakter efter denne test. Bilen beskriver et afgørende skridt i bilevolutionen. Så hurtig og så CO2-fattig på én og samme gang. Og til – og her kommer den afgørende pointe - så lav en pris.

Hov, se lige instrumentet til venstre: Her kan man følge med i det øjeblikkelige forbrug af el og hvor meget el, der samles op under f.eks. opbremsning.

Hov, se lige instrumentet til venstre: Her kan man følge med i det øjeblikkelige forbrug af el og hvor meget el, der samles op under f.eks. opbremsning.

Plugin-hybrid – altså en hybrid, der både kan få strøm fra motoren i bilen og fra et eksternt stik, der stikkes i lige i navlen.

Plugin-hybrid – altså en hybrid, der både kan få strøm fra motoren i bilen og fra et eksternt stik, der stikkes i lige i navlen.

Volkswagens tre GT’er, fra venstre: Dieselen GTD, hybriden GTE og benzineren GTI.

Volkswagens tre GT’er, fra venstre: Dieselen GTD, hybriden GTE og benzineren GTI.

Publiceret 10 January 2015 14:00