Bogen

Bogen "Pigeliv" som kan købes fra torsdag den 15. januar.

En ærlig bog om pigeliv i Herfølge

HERFØLGE: Pigerne i Præsteskovgård Ungdomsklub har lagt stemmer og livsfortællinger til bogen Pigeliv – om 13–16 årige pigers liv i Herfølge anno 2013 fortalt af pigerne.
Pigerne har fortalt løs til tre af Præsteskovsgårds ansatte, som har anonymiseret, sammenskrevet og sat det flot sammen til denne bog, hvor i forordet lyder: ”Bogen er pigernes. Tematik, udtryksformer og formuleringer er pigernes egne, hvilket har givet pigerne en unik mulighed for at opnå fuld og uindskrænket taleret. Dette har resulteret i en meget ærlig bog”.
Uglen, Herfølge Fællesbibliotek inviterer til 'release-party' torsdag den 15. januar kl. 18.00, hvor man kan høre de unge og voksne bag bogen fortælle om dens tilblivelse og sammen skåle for det flotte resultat.
Publikum kan købe bogen. Samtidig bliver bogen indlemmet i Herfølge Lokalhistorisk Arkiv og KøgeBibliotekernes lokalsamlinger.
pm

Publiceret 11 January 2015 07:15