Henning Stærk er med i det blandede program for Ensted Folk- og Viseforenings arrangementer næste år. (Pressefoto).

Henning Stærk er med i det blandede program for Ensted Folk- og Viseforenings arrangementer næste år. (Pressefoto).

Ensted klar til næste år

Rock, folk og viser i Ensted Folk- og Viseforening. Det alsidige program for aktiviteterne næste år er klar

Foreningen åbner det nye år den 24. januar med en støttekoncert for foreningen hvor Bregenborg Band underholder, og hvor foreningen afprøver et nyt spillested på EFA Syd i Rødekro. Bregenborg Band spiller irsk, skotsk og nordisk folk – i egne kompositioner. Den 7. februar er det Creedence Tribute – en aften i selskab med den udødelige musik fra Creedence Clearwater Revival.
Den 10. april er der koncert med Almost Irish i Stubbæk Forsamlingshus. Denne aften kan du opleve fire musikalske brødre som blander flerstemmig sang, irske fløjter, guitarer, violin, banjoer, bouzouki, mandolin og concertina sammen til en imponerende helhed. En aften med irsk musik i særklasse.
Den 7. maj præsenterer foreningen en intimkoncert med Peter Abrahamsen på Damms Gård i Felsted. Det bliver en aften med folk og vise musik, som kommer til at stå i hyggens tegn. Kom og oplev denne gennemmusikalske legende.
Den 2. oktober skal vi tilbage til 1950'erne. Rockabillity spiller rå og uforfalsket rock"n roll. Der bliver genhør med Elvis, Bill Haley, Buddy Holly, Chuck Berry og mange flere. Husk danseskoene. Koncerten finder sted i Stubbæk Forsamlingshus. Endelig slutter året den 7. november med Henning Stærk på EFA Syd i Rødekro.

Publiceret 11 January 2015 07:00