(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

23-årig mand anholdt for røveri mod kiosk

GREVE: Politiet fik mandag aften kl. 17.40 - via alarm 112 - en anmeldelse fra Seven-Eleven-kiosken på Hundige Stationsvej i Greve om, at en mand efter verbale trusler havde fået udleveret forskellige varer og var gået fra stedet.
Politiet kørte hurtigt til stedet, hvor anmelderen kunne udpege røveren, der var vendt tilbage til stedet.
Røveren viste sig at være en 23-årig mand fra Greve, som straks blev anholdt som mistænkt for røveriet.
Den 23-årige var kommet ind i kiosken, hvor han havde fundet forskellige varer frem, men han ville ikke betale for dem og blev truende verbalt over for den 46-årige mandlige ekspedient.
Ekspedienten følte sig truet af den 23-åriges adfærd og lod ham gå med varerne - der udgjorde en værdi på 210 kr. - uden betaling.
Den 23-årige blev efterfølgende sigtet for røveri og har efter afhøring overnattet i et arresthus, inden politiets jurister vil tage stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
pm

Publiceret 13 January 2015 10:30