Bragede ind i ventende bil

En 46-årig mand fra Roskilde kørte ind i en ventende bil fredag kort før klokken 18. Uheldet skete i krydset ved Byageren og Københavnsvej. Lyskurven havde netop skiftet til rødt, og derfor var en 65-årig mand fra Roskilde stoppet for at vente på grønt lys. Den 46-årige opdagede for sent, at bilen foran ham holdt stille og nåede ikke at bremse og kørte derfor lige ind i den 65-årige. Ingen kom til skade ved uheldet.

Publiceret 13 January 2015 00:15