Kun for mænd

Når Herrehjørnet i Strandmarkskirken mødes tirsdag den 20. januar kl. 18.00 til stegt flæsk og persillesovs, er det kun for mænd. Denne gang går deltagerne i Herrehjørnet sammen om at lave nationalretten, som selvfølgelig skal nydes i det hyggelige selskab bagefter.

Efter maden byder aftenen på billard og en snak om gruppens kommende aktiviteter. Mænd i alle aldre er velkomne og maden er gratis. Præst Niels Christian Poulsen er en af initiativtagerne til gruppen, og hvis man har lyst til at være med den 20. januar, skal man tilmelde sig til ham senest samme dag kl. 12 på tlf. 21 61 78 02 eller ncp@km.dk.

Publiceret 13 January 2015 08:00