(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Kvinde udsat for forsøg på tricktyveri

SOLRØD STRAND: Mandag formiddag lidt efter kl. 11.00 henvendte en 50-årig kvinde fra Solrød Strand sig til politiet, fordi hun et par minutter tidligere havde været udsat for en underlig oplevelse i supermarkedet Fakta, Solrød Center.
En fremmed mand og kvinde råbte til hende, idet de påstod, at hun havde tabt en 50 kr.-seddel og derfor ville aflevere den til hende.
Den 50-årige fattede mistanke til parret, der talte gebrokkent dansk, fordi hun ikke havde kontanter på sig og derfor ikke kunne have tabt en pengeseddel.
Hun afviste dem og kontaktede politiet, som ikke fandt parret i området.
Parret blev beskrevet som A mand, 30-40 år, ca. 175 cm høj, kraftig af bygning, kort mørkt hår. Han var iført kort sort skindjakke.
Person B beskrives som kvinde, 30-40 år, ca. 165 cm, spinkel af bygning, langt mørkt hår, der var redt stramt tilbage. Hun var ført grå/grøn lang frakke.
Politiet hører gerne fra andre personer der har bemærket noget mistænkeligt på ovenstående tidspunkt i Solrød Center. Ring 114.
pm

Publiceret 13 January 2015 12:00