Natteravnene dukker op, der hvor de unge samles, både dag og nat.	(Foto: Erling J.)

Natteravnene dukker op, der hvor de unge samles, både dag og nat. (Foto: Erling J.)

Natteravne fik frivilligpenge

Festivalens frivillige og gæster uddelte 500.000 kroner til seks foreninger

Roskildes og Vibys Natteravne og Ventilen fra Roskilde, som er et tilbud for ensomme unge, var blandt de seks frivillige foreninger, der alle fik penge af Foreningen Roskilde Festival gennem puljen Your Donation. For at finde modtagerne har Roskilde Festival spurgt gæster og frivillige, hvilke foreninger de syntes, skulle have del i de tilsammen 500.000 kroner. 300 foreninger blev indstillet, og seks slap gennem nåleøjet. Foreninger og projekter skulle alle støtte humanitære og kulturelle formål og være til gavn for børn og unge. De seks modtagere var SUMH – Sammenslutningen af unge med handicap, som fik 50.000 kroner ligesom Natteravnene. Ventilen fik 100.000 kroner. Det samme gjorde Børn og Unge i Voldsramte Familier, TUBA - Terapitilbud for unge som er børn af Alkoholmisbrugere og Enable - for life. ag

Publiceret 13 January 2015 00:15