Langå :

32-årig fængslet i drabssagen

Af
Dan Jensen

Den 32-årige sigtede i sagen fra Langå, hvor en kvinde lørdag blev fundet dræbt på en rasteplads på Væthvej, har foretaget en kovending.
I grundlovsforhøret i Odense i eftermiddag nægtede han sig nemlig skyldig.
Vicepolitiinspektør Henrik Justesen havde ellers tidligere på dagen sagt til Ritzau at manden havde erkendt sigtelsen for drab ved første afhøring.
Ifølge politiet blev kvinden dræbt med kniv på mandens bopæl i Strib ved Middelfart.
Den 32-årige blev i grundlovsforhøret fængslet for fire uger, og har ikke kæret kendelsen.
Dommeren besluttede desuden, at den 32-årige skal mentalundersøges.
Politiet savner fortsat den kniv, der blev brugt til drabet, samt et motiv til forbrydelsen.

Publiceret 13 January 2015 13:50