Akademileder Rasmus Lohmann håber på en fordobling af talentakademiets elevtal. Foto: Mikkel Hansen

Akademileder Rasmus Lohmann håber på en fordobling af talentakademiets elevtal. Foto: Mikkel Hansen

Sport:

Klar til flere talenter

Sønderborg Talentakademi er klar til optage nye elever. Tre informationsmøder i januar

Af
Mikkel Hansen

Sønderborg Talentakademi vil udvikle endnu flere lokale sportstalenter. Akademiet har for tiden 15 elever. Otte på fodboldlinjen, seks på håndboldlinje samt en enkelt på den almene linje. Det tal skal gerne stige i fremtiden.
”Vi håber selvfølgelige på at kunne optage flere talenter. Vi vil gerne op det dobbelte antal elever på akademiet,” fortæller akademileder Rasmus Lohmann, der er ansvarlig for den fysiske træning.
”Den mentale del har fyldt mere, end jeg havde regnet med. De skal træne, fordi de selv har ambitioner – ikke fordi nogen siger, at de skal. De skal ind i den rigtige tankegang,” siger Rasmus Lohmann.
Akademiet er kun et halvt år gammelt.
”Det har været en læringsproces for os alle, men det går fremad. Den tekniske og individuelle træning går godt. Vi er inde i en god udvikling, men vi er proaktive, så vi være endnu bedre i fremtiden. Vi vil gerne satse på flere fællestræninger, for det lærer eleverne meget af. Det er sundt for dem at være i elitemiljø med ligesindende, hvor de kan lære af hinanden,” siger Rasmus Lohmann.
Eleverne på akademiet træner tre gange om ugen, heraf to morgentræninger i skoletiden. Derfor har akademiet aftaler med de lokale ungdomsuddannelser.
"Uddannelse er stadig det vigtigste. Hvis man klarer sig dårligt i skolen, kan man ikke træne på akademiet, før uddannelsen er tilbage på rette spor,” siger Rasmus Lohmann.
Fodboldlinjen varetages af FC Sønderborg, mens SønderjyskE står for håndboldtræningen. Dertil kommer fysisk træning, samt foredrag om bl.a. kost og mentaltræning. Eleverne træner stadig i deres normale klubber.
Afhængig af interessen kan der oprettes flere linjer, f.eks. en volleyball-linje.




Informations-møder
Håndbold: Onsdag den 14. januar kl. 19.00 i Skansen
Fodbold: Tirsdag den 20. januar kl. 19.00 på Alsie Express Park
Almen linje: Onsdag den 28. januar kl. 19.00 på Idrætshøjskolen
Læs om talentakademiet på www.s-ta.dk

Rasmus Lohmann og et af akademiets talenter, Mads Berthelsen.

Rasmus Lohmann og et af akademiets talenter, Mads Berthelsen.

Publiceret 13 January 2015 09:23