Travl dag for indbrudstyve i Vejle

Af
Af Anders Godtfred-Rasmussen

Der var flere indbrudstyve på spil i Vejle i går, tirsdag den 13. januar. 

På Borgvold har en tyv tirsdag formiddag brudt indgangsdøren op til en lejlighed og stjålet to bærbare computere af mærket Samsung og Acer, en Smartphone og en hvid Ipod Nano.
Senere på dagen gik det udover en lejlighed på Moldevej. Her har man brudt gennem en terrassedør og stjålet to Ipads, guld- og sølvsmykker, en 17” bærbar computer og et kontant beløb, der endnu ikke er gjort op.

På en landejendom på Østervangsvej nord for Vejle har indbrudstyve skåret et vindue op og stjålet seks sorte Arne Jacobsen 7'er spisebordsstole.

Det oplyser lokalpolitiet i Vejle.

null

Publiceret 14 January 2015 10:00