Dramaet om Bang og Betty kan opleves på Kolding Teater den 25. januar.

Dramaet om Bang og Betty kan opleves på Kolding Teater den 25. januar.

Drama på Kolding Teater:

Bang og Betty

Kolding Teaterforening viser det roste drama den 25. januar

Bang og Betty er en stor og smertefuld fortælling om det venskab og uvenskab, som knyttede Herman Bang og Betty Nansen sammen i over femten år. Året er 1898. Det moderne gennembrud har sat gang i en rasende debat om kønsroller, kvindefrigørelse og homoseksualitet. Herman Bang indfinder sig til prøvestart på Folketeatret for at iscenesætte sin veninde og yndlingselev, Betty Nansen i August Strindbergs skandale-drama Frøken Julie.
Til Betty Nansens store fortrydelse skal den mandlige hovedrolle spilles af den unge og talentløse, men højest attraktive skuespiller, Fritz Boesen, til hvem Bang nærer en dyb og uindfriet kærlighed. Spændingerne er voldsomme. Betty Nansens eget vaklende ægteskab, har skabt en hungrende kvinde, og det står hurtigt klart, at prøvearbejdet må vige for egoismen, kærligheden og begæret. Situationen tilspidses, da den fremadstormende forfatterspire Johannes V. Jensen indfinder sig…
Alle er til fals, mens absinten tømmes i rå mængder. Jakob Weis har dramatiseret historien om Herman Bang og Betty Nansen. Han fik Henri Nathansen legatet for arbejdet. De to hovedkarakterer spilles af Ole Lemmeke og Karin Bang Heinemeir.
Forestillingen starter klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk

Publiceret 14 January 2015 19:00