Holdet øver på højtryk for at blive klar til premieren på Teaterkoncerten Kød & Blod.

Holdet øver på højtryk for at blive klar til premieren på Teaterkoncerten Kød & Blod.

Foto:

Medrivende musikteater på Sønderborghus i weekenden

Fredag, lørdag og søndag opfører unge musicalen Kød og Blod på Sønderborghus

Af
Mikkel Hansen

På fredag er der premiere på Teaterkoncerten Kød og Blød, der er en musikhyldest til Sanne Salomonsen.
En stor gruppe unge fra Ung Effekt har siden efteråret arbejdet på højtryk med forestillingen, der opføres fire gange fredag til søndag på Sønderborghus. 
Der medvirker 25 i forestillingen, der er fem i bandet, mens 15 frivillige holder styr på alt bag scenen.
"Arbejdet har kostet blod, sved og tårer...og kroner og vi kører alle på reserverne. Men det er det hele værd. Vi kan se folk udvikler sig helt vanvittigt hurtigt i disse dage og mange af de medvirkende har fået så meget positiv selvtillid og udstråling at vi ikke kan andet end at være møgstolte og taknemmelige for deres medvirken," fortæller Monika Mazurek fra Ung Effekt.
Overskuddet fra forestillingen går til Ung Effekts velgørende arbejde, der bl.a. omfatter et julearrangement for udsatte og ensomme i Sønderborg Kommune samt en sommerlejr for udsatte børn.
Teaterkoncerten Kød & Blod er en samling af mange små fortællinger.
"Musikken er det bærende element i forestillingen og vi har valgt, at sende denne velgørende musikhyldest til Sanne Salomonsen, som tak for hendes fuldstændige fantastiske musik igennem tiden. Vi har nyfortolket musikken og tilføjet et twist af rebelsk karisma og vanvittighed," fortæller Monika Mazurek.
Der er premiere fredag aften kl. 19.00. Musicalen opføres igen lørdag kl. 14.00 og 19.00 samt søndag kl. 14.00.
Billetter koster 100 kroner og sælges på https://billetto.dk/da/events/teaterkoncerten--koed--blod.
Man kan også følge musicalen på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Teaterkoncert-K%C3%B8d-Blod/763652763657648
Du kan se billeder fra prøverne i fotogalleriet.
 

null

Publiceret 14 January 2015 10:55