Ishockey:

Finsk fuldblod til SønderjyskE

Helt som forventet kunne SønderjyskE i dag præsentere finske Joni Myllykoski som ny førstemålmand

Af
Af Peter Rasmussen

SønderjyskE Ishockey skifter med omgående virkning ud på målmandsposten. Klubben har hentet Joni Myllykoski i den finske liiga-klub, HPK, på en aftale, der løber resten af indeværende sæson.
Den 30årige målmand er ikke ukendt med dansk ishockey, idet han i 2009/10 spillede en sæson i Blue Fox Herning. Her blev han kåret til ligaens All Star team.
Udover en afstikker til italiensk ishockey har Joni Myllykoski spillet hele karrieren i Finland, hvor han bl.a. også har optrådt i Liiga-klubberne Hokki og JYP, som han vandt det finske mesterskab med i 2011/12.

Sportschef Søren Stockfisch glæder sig over, at det lykkedes at hente den rutinerede målmand til SønderjyskE:
"Joni Myllykoski er en meget erfaren og dygtig målmand med hurtige reflekser. Vi er meget taknemmelige for, at HPK har haft en løsningsorienteret tilgang til Joni Myllykoskis ønske om at blive løst af kontrakten således, at han kan færdiggøre sæsonen i den lyseblå trøje," slutter Søren Stockfisch.

Joni Myllykoski forventes at lande i Vojens onsdag aften, og har første træningspas med SønderjyskE torsdag eftermiddag.

Joni Myllykoski

Alder:             30 år (02.07. 1984)
Højde:             180 cm.
Vægt:             82 kg.
Position:         Målmand
Griber:            Venstre
Kontrakt:         30.06. 2015
Trøjenr:           34
Statistik:         www.eliteprospects.com 
Tidligere klubber: Hokki, Jukurit, Lukko, Blue Fox Herning, JYP, Sterzing/Vipiteno (I), HPK

Publiceret 14 January 2015 14:00