Love on ice:

Bliv gift og kom på glatis

Valentines dag - den 14. februar - kan blive helt speciel for tre par fra Aabenraa kommune. Borgmester Thomas Andresen vil nemlig vie tre par på skøjtebanen i Genforeningshaven denne dag.

Romantikken blomstrer i Aabenraa i vinterferien. D. 14. februar på Valentines Dag kan man blive viet på isen i Genforeningshaven. Borgmester Thomas Andresen står klar til at vie de første tre par, som melder sig til at blive viet på denne helt specielle dag.

 Det gælder altså om at være hurtig på aftrækkeren, hvis man vil være blandt de tre par, der får denne specielle oplevelse.
Eventen finder sted lørdag d. 14. februar kl. 15 på skøjtebanen i Genforeningshaven i Aabenraa.
 
Aabenraa Kommune arrangerer efterfølgende is-disko med temaet ”Romance on Ice”. Arrangementet er åbent for alle og slutter kl. 18.

Publiceret 14 January 2015 13:22