Randers:

Vidne så to indbrudstyve flygte på scooter

Af
Bent Larsen

I går ved 11-tiden blev der brudt ind i et rækkehus på Orionvej i Randers.
I forbindelse med indbruddet så et vidne to mænd, der kørte fra stedet på en sort scooter. De beskrives begge som etnisk danske af udseende, cirka 180 til 190 centimeter høje og almindelige af bygning.
De var iført sorte bukser og sorte jakker.
De er kommet ind i huset ved at bryde et vindue op, og der foreligger ingen oplysninger om, hvad de har fået med sig.

Publiceret 14 January 2015 09:56