Ølgod:

Indbrud i to pengeinstitutter i nat

To maskerede fyre brød ind to steder på tre minutter

Af
Kim Schou

Det var højst sandsynligt to meget koldblodige personer som i nat forsøgte at stjæle penge i to pengeinstitutter i Ølgod i nat.
"Klokken 03.33 lyder alarmen efter at en rude er smadret i Sydbank i Ølgod," fortæller politikommissær Bjørn Pedersen fra Varde Politi.
"De forsøgte at opbryde mønttælleren, men fik ikke noget ud af det," tilføjer han og fortsætter:
"VI fik kun et sparsomt signalement af de to der kørte væk på en knallert. De var iført mørkt tøj, hue og sportstaske. Vi mistænker dem dog også for en anden hændelse. Tre minutter senere lød alarmen nemlig i Den Jyske Sparekasse meget tæt på. Her forsøgte de også at få opbrudt mønttælleren. Så nu skal vi have kigget videomateriale igennem," slutter Bjørn Pedersen.

null

Publiceret 16 January 2015 09:00