Denne mand kunne ikke åbne det indbrudshæmmende vindue i Ølgod. Er der mon en bedre indbrudstyv på tirsdag i Nr Nebel?

Denne mand kunne ikke åbne det indbrudshæmmende vindue i Ølgod. Er der mon en bedre indbrudstyv på tirsdag i Nr Nebel?

28 personer legede indbrudstyv i Ølgod

Det første af fire borgermøder hos Varde Politi er netop afholdt

Af
Kim Schou

Det første af fire borgermøder hos Varde Politi løb torsdag aften af stabelen.
"28 borgere mødte frem og da det var første gang, er vi tilfredse med det," fortæller politikommissær Bjørn Pedersen fra Varde Politi.
"Vi håber naturligvis, at de dermed vil være med til at sprede det gode budskab," tilføjer han.
Borgermøderne laves som en form for polititræning i at blive din egen sikkerhedsekspert. På den måde kan du måske slippe for at opleve indbrud i dit hjem og tyveri af den tablet, der indeholder familiebillederne, den smartphone, der gemmer alle dine kontaktpersoner eller de designermøbler, du lige havde fået råd til.
Fire steder i Varde kommune afholder Lokalpolitiet i Varde borgermøder den kommende tid, hvoraf det første var i Ølgod.

Publiceret 16 January 2015 08:00