Djursland - Det vildeste Danmark

Af
Bent Larsen

På Djursland er der vildt mange oplevelser. Det er konklusionen på en brandingproces, som Destination Djursland har gennemført med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra turismeerhvervet og Nord- og Syddjurs Kommuner.
Helt konkret betyder det, at Djursland i forhold til turisterne nu bliver markedsført som ”Djursland - Det vildeste Danmark”.
Arbejdsgruppen har brugt analyser og data om turisternes adfærd og rejsemotiver for at kortlægge Djurslands styrkepositioner og potentiale.
Til at udtrykke den fælles kerneforståelse af hvad Djursland er og fremover vil være har Destination Djursland indgået et samarbejde med reklamebureauet Clienti.

Publiceret 16 January 2015 08:14