Showkoret har 22 medlemmer i alderen 20-65 år. Koret har eksisteret siden 2001.

Showkoret har 22 medlemmer i alderen 20-65 år. Koret har eksisteret siden 2001.

Show:

Et ordentligt rabaldershow på Tobakken

Showkorets næste forestilling er 'Rabalderstræde'

Med hjælp fra Kim Larsen og Gasolins pragtfulde tekster og melodier, skaber Showkoret et hyggeligt og muntert stemningsbillede fra ”Rabalderstræde” - en tilfældig gade i en tilfældig by.
Oprindelig skulle der have været en rigtig pølsevogn på scenen, men det viste sig, at den ikke kunne komme gennem dørene på Tobakken, så Per Bennedsen, et af korets egne medlemmer, der er vaks med hammer og sav, gik straks i gang med at bygge en vellignende model, så pølsevognen stadig kan indgå i scenografien som planlagt. Den er nemlig helt central i forestillingen, hvor den agerer samlingssted for gadens beboere.
Med sange som blandt andet 'Kvinde Min', 'Flyvere i Natten' og 'Masser af Succes' er der lagt op til en aften med masser af genhør af de elskede Larsen og Gasolin numre, kædet sammen på munter og humoristisk vis.
Korledelse og koreografi er lagt i sikre hænder hos henholdsvis Lisbeth Aagard og Berit Borg. Med på scenen har koret et 4-mands liveband. Forestillingen, som Showkoret meget passende har valgt at kalde ”Rabalderstræde”, spilles i den store sal på Tobakken den 26., 27., 28. og 29. januar kl. 19.30, og der er mulighed for at tilkøbe spisning (bestilles sammen med billetten), der foregår i TobaksCafeen inden forestillingen. Køb billet på www.tobakken.dk/andrearrangementer. Billetprisen er 145 kroner.

Publiceret 16 January 2015 07:45