Ebeltoft :

Rød Billet viser interesse for Ebeltoft-Odden

Af
Dan Jensen

Sejlruten mellem Ebeltoft og Sjællands Odde bliver måske reddet på målstregen.
Det aarhusianske busselskab Rød Billet er interesseret i at fortsætte færgesejladsen mellem Ebeltoft og Odden, når Mols-Linien fra april lukker for færgedriften på hverdage.
Rød Billets direktør, Thomas Hintze kan sagtens se forretningsmuligheder i at udvide aktiviteterne til færgesejlads.
- Det kan tænkes, at man skal sejle med andre færger, som er mere økonomiske og har færre passagerer med, og det kan være, man skal sejle på andre tidspunkter, end Mols-Linien gør i øjeblikket, siger Thomas Hintze til DR .
Formanden for Djurslands Erhvervsråd, Ole Sørensen, hilser initiativet velkommen.

Publiceret 18 January 2015 07:27