Har du målene, så har Qaiess Shouker tæpperne - og er de ikke på lager, så kan han skaffe dem. Foto: Mette Henriksen

Har du målene, så har Qaiess Shouker tæpperne - og er de ikke på lager, så kan han skaffe dem. Foto: Mette Henriksen

Nystartet:

Kais tager chancen med et bredt smil over hele ansigtet

Qaiess Shouker tager springet ind i 2015 som selvstændig gulvmontør

Af
Mette Henriksen

Ikke nok med, at 28-årige Qaiess Shouker fra Haderslev er blevet far for første gang - 2015 vil han også huske som året, hvor han tog springet om selvstændig gulvmontør.
Firmaadressen er Fjordagervej 20 i Haderslev, og da den unge mand med egyptiske og arabiske rødder aldrig er blevet kaldt andet end Kais, er firmanavnet blevet til Kais"s Gulvmontering.
Endnu ikke fyldt 30, har Qaiess Shouker allerede mange års erfaring indenfor tæppebranchen.
“Jeg begyndte som fejedreng hos Haderslev Tæppelager som 13-årig og har så været i branchen lige siden. Jeg har mange gode kontakter, og jeg har mødt massevis af velvilje i forbindelse med, at jeg er blevet selvstændig,” fortæller Qaiess Shouker, der er uddannet møbelpolstrer. Han har allerede i en årrække leget med tanken om at blive selvstændig.
“Det er som at gå rundt med en tankeboks - tør jeg vinke farvel til mit faste job og satse alt?,” siger han med det karateristiske store smil og tilføjer:
“Jeg har ingen store ord om, hvorfor kunderne skal vælge mig, fremfor en anden - ikke andet end at jeg er glad for mit håndværk, at jeg er pålidelig og at kunden kan være sikker på, at jeg altid gør mit bedste.”

Publiceret 18 January 2015 09:00