(Arkivfoto: JCJ).

(Arkivfoto: JCJ).

Ambulance stjålet fra Køge Sygehus

KØGE: Politiet fik mandag morgen kl. 08.16 en anmelde fra Roskilde Brandvæsen om, at en af deres ambulancer var blevet stjålet fra Køge Sygehus.
Der var ingen patienter i ambulancen.
Politiet kørte med flere patruljer til området for at lede efter ambulancen, hvis position politiet hele tiden kunne få oplyst på grund af GPS i køretøjet.
Ambulancetyven kørte i retning mod Ejby-området, hvor politiet fik kontakt med den stjålne ambulance.
Føreren, der havde aktiveret udrykningssignalerne, ville dog ikke standse og fortsatte bl.a. videre til Lille-Skensved, hvor føreren i en nyanlagt rundkørsel på Egedesvej først påkørte nogle vejskilte på et helleanlæg for til sidst at køre ind i midten af en ny rundkørsel, hvor flugten stoppede - uden at have påkørt andre trafikanter.
Føreren løb fra stedet, men blev indhentet af politiet, der kl. 08.32 kunne anholde en 31-årig mand fra Maribo.
Han skønnedes påvirket af spiritus og muligt også narkotika, hvorfor han fik udtaget en blodprøve til undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.
Den 31-årige, der ikke har noget kørekort, blev sigtet for bl.a. at have stjålet ambulancen, kørsel uden førerret og for diverse overtrædelser af færdselsloven under flugten fra politiet.
- Han blev efter endt afhøring løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør, men vil senere blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm

Publiceret 20 January 2015 12:00