Et par af de nye ansigter i Avedøre samt et par tilbagevendte kæmpere fra venstre, Patrick Andersen, assistenttræner Claus “Buller” Clausen, Andreas Rossnell, træner Jan Christensen samt Martin Nordentoft.

Et par af de nye ansigter i Avedøre samt et par tilbagevendte kæmpere fra venstre, Patrick Andersen, assistenttræner Claus “Buller” Clausen, Andreas Rossnell, træner Jan Christensen samt Martin Nordentoft.

Avedøre blev valgt til

Der har været bud efter både Simon Duer og Christian Thorup men de valgte at blive

FODBOLD: Søgningen til Avedøre af nye spillere har ikke været stor. Til gengæld har der været bud efter flere Avedørespillere, men når det foreløbige regnskab skal gøres op, er det kun Asger Ubbesen, der er stoppet. Han har ikke den fornødne tid og skal således ikke spille andre steder.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi er rigtig glade for, at Avedøre er blevet valgt til i stedet for fra, fortæller Jan Christesen, træner i Avedøre.

- Vi havde den første træning for spillerne i 1. og 2. holdstruppen i lørdags, og her var der ingen kedelige overraskelser. Vi har som bekendt fået tilgang af Patrick Andersen fra HIF, der gerne vil have mere spilletid her, og han spændende spiller for os. Vi kunne også glæde os over, at Andreas Rossnell er tilbage efter et års skadespause. Martin Nordentoft er ligeledes tilbage efter fire måneders pause, hvor han har fået orden på en meniskenskade....

- Stefan Sørensen havde vi håbet på ville blive opereret i efteråret 2014, men han skal under kniven til februar, og så derefter venter der ham en pause på fem måneder, så han er tidligst tilbage til efteråret...

- Vi spiller den første testkamp på lørdag kl. 11.50 på bane tre i Valby Idrætspark mod Frem, og det bliver en testkamp, hvor vi selvfølgelig skal have gang i spillerne og starte opbygningen af holdet. Resultatet er ikke afgørende....

Den nye assistenttræner Claus “Buller” Clausen var selvfølgelig også en del af den første træning: - Jeg har virkelig glædet mig til at komme i gang, fortæller Claus “Buller” Clausen.

- Nu er der også gået en del år, siden jeg selv spillede, og der er naturligvis sket en del udskiftninger på holdet. Det er rigtig godt, for så kan fyre alle de gamle røverhistorer af til nogle, der aldrig har hørt dem før....

- Jeg har jo haft en del træneropgaver, efter jeg stoppede min aktive karriere. Jeg har stået med ansvaret i Rosenhøj, jeg har været assistent for Thomas Skov i Herlev, hvor jeg blandt andre havde Christian Thorup. Så har jeg været en tur i Solrød, så helt ny og uprøvet med jobbet er jeg ikke...

Publiceret 20 January 2015 08:00