Omsorgsfuld Onsdag på Avedøre Bibliotek

Hvis du vil opleve Avedøre Bibliotek fra sin bedste side, så er du velkommen på onsdag den 21. januar fra 10 - 17. Vi holder af hverdagen og af vores borgere. I dag gør vi det almindelige mindeligt. Og det, der ikke er noget særligt, bliver særligt. Det er de voksnes tur til lidt hygge og komfort. Så denne helt særlige hverdag, kan du læse dagens avis i vores dertil indrettede pejsestue. Personalet vil bidrage til den gode stemning med te og små overraskelser. Så siger vi ikke mere.

I forbindelse med Omsorgsfuld Onsdag kan alle voksne borgere i Hvidovre deltage i en bogquiz, som løber fra onsdag til fredag. Enten ved at udfylde en svarkupon på et af HvidovreBibliotekerne eller på bibliotekernes hjemmeside; hvidovrebib.dk. Mandag den 26. januar trækker vi lod om vinderen, som får direkte besked. Præmien er en bogpakke med to prægtige romaner sponsoreret af forlagene People’s Press og Lindhardt og Ringhof.

Publiceret 20 January 2015 08:00