Dorte Eg er begyndt at få behandlinger i Tyskland. Det har hjulpet rigtig meget

Dorte Eg er begyndt at få behandlinger i Tyskland. Det har hjulpet rigtig meget

Dortes kamp foregår nu i Tyskland

Det danske sundhedsvæsen har afskrevet Dorte Eg. Derfor får hun nu behandling i Tyskland og har samtidig fået et håb for fremtiden

Af
Kim Schou

Kræft: Sådan lyder den formelle betegnelse for den event, som foregår rundt om i landet, og som den 13. og 14. juni foregår ved Ølgod Stadion. Torsdag den 29. januar kan du høre mere om arrangementet, når Kræftens Bekæmpelse Lokalafdeling Varde inviterer til en aften om kræft på Hotel Arnbjerg i Varde.
Stafet For Livet i Varde Kommune 2015 foregår igen i år ved Ølgod Stadion. Det sker i weekenden den 13. og 14. juni, hvor der ventes rekorddeltagelse – 1500 deltagere.
Arrangørerne er for længst i gang med at planlægge en om muligt endnu bedre event en sidste og forrige år, og torsdag den 29. januar har Stafet For Livet fået lov at præsentere eventen ved et arrangement af Kræftens Bekæmpelse Lokalafdeling Varde på Hotel Arnbjerg. Her vil læge Charlotte Bøving holde et foredrag om kræft, og fighter Dorte Eg vil fortælle om sit liv med kræft. Stafet For Livet udgør aftenens tredje ben.

Søger frivillige

"Vi vil gerne fortælle om Stafet For Livet og meget gerne tage imod dem, som har lyst til at yde et stykke arbejde for sagen," fortæller formand for styregruppen, Hans Jørgen Gammelgaard.
De fleste udvalg etableret og i fuld gang med forberedelserne, men der er stadig plads til dem, der ønsker at arbejde frivilligt for en sag, som desværre kommer alt for tæt på de fleste.
"Resten af styregruppen vil være til stede, så eventuelt interesserede kan høre om, præcis hvilke kompetencer, man står og mangler. Der vil også være indsamlingsbøtter på mødet. Det er vigtig lige at nævne, så folk husker at have kontanter med," forklarer Hans Jørgen Gammelgaard.

Læge Charlotte Bøving er klar med gode råd på Hotel Arnbjerg i Varde den 29. januar

Læge Charlotte Bøving er klar med gode råd på Hotel Arnbjerg i Varde den 29. januar

Dorte Eg kæmper

Dorte Eg fra Varde var en af de kvinder der gik forrest ved sidste års Stafet for Livet i Ølgod og knoklede for at samle penge sammen.
I oktober måned fik hun den endelige besked om, at hendes livmoderhalskræft havde spredt sig igen.
Dorte havde dog en mulighed mere men ønskede ikke at gøre brug af flere kemokure i det danske system.
"Det er jo 25-30 år gamle præparater de bruger og det ønskede jeg ikke at gøre brug af," fortæller Dorte som i stedet for havde lyst til at bruge sin second opinion i Tyskland,
"Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne vil have en second opinion i udlandet, for at være sikker på at jeg fik den optimale behandling," så jeg var nødt til at skride til handling.
Derfor blev hele sensommeren brugt på at undersøge steder i udlandet. Nu var tiden moden til det.
"Jeg er bare så ked af, at der ikke er noget hjælp at hente hos det danske sundhedsvæsen. Det var kræftforeningerne der hjalp mig på vej", tilføjer hun.

Stafet For Livet i Varde Kommune 2015 foregår igen i år ved Ølgod Stadion. Det sker i weekenden den 13. og 14. juni

Stafet For Livet i Varde Kommune 2015 foregår igen i år ved Ølgod Stadion. Det sker i weekenden den 13. og 14. juni

Frankfurt

Den 27. oktober sidste år gik turen derfor til Frankfurt.
"Indenfor seks timer fik jeg en scanning en samtale samt kemo. Lægen gav mig håb. Et håb der var blevet slukket i Danmark og modsat i Danmark hvor alle celler bliver ramt lidt af kemokuren, så er det her kun kræftknuden der bestråles. Det er en kæmpe fordel som patient. Man har det meget bedre bagefter og samtidig har jeg også fået mit hår igen," fortæller Dorte Eg.
Denne behandlingsform er i øjeblikket under forsøgsbasis på Herlev Sygehus.
"Det irriterer mig så grusomt at man I Danmark ikke vil godkende en behandlingsform som er godkendt i resten af Europa," siger Dorte Eg, som selv må betale for sine behandlinger i Tyskland.
Min læge i Frankfurt har ikke lovet mig noget, men han mener han kan gøre noget," siger Dorte Eg.
Jeg har lige været ned til min tredje behandling og efter de første to behandlinger var der forsvundet 10% hver gang," smiler hun.
I Danmark fik hun besked om at kræften var aktiv i leveren og lungerne.
"Det viser scanningerne i det topmoderne scanningsudstyr i Tyskland så bare ikke er sandt. Det er kun i lungerne at der er kræft og det er det, lægen nu bestråler pletvist som en form for lokal kemoterapi," tilføjer Dorte Eg.
Han går ind og rammer en specifik tumor med mega, meget kemo.
Bivirkningerne er også meget, meget bedre.
"Jeg kan nu have en normal hverdag efter en uge og fra at have været fortabt går jeg nu og overvejer at kunne komme i arbejde igen. Det er et kæmpe skridt," tilføjer hun.
Dermed er der nu ro på familiefronten og livet med mand og de to drenge på 8 og 12 år fungerer meget bedre. Frygten for fremtiden er vendt til håb om fremtiden.

Foredrag med Charlotte Bøving

Torsdag den 29. januar vil læge Charlotte Bøving så sammen med Dorte Eg holde foredrag på Hotel Arnbjerg.
"Her vil jeg komme med indlæg om kræft og sundhed," fortæller Charlotte Bøving om foredraget der er en del af et Stafet for Livet arrangement.
Allerede i oktober måned holdt de to et foredrag sammen og nu bygger Charlotte Bøving videre på sundheden når man er ramt af kræft.
"Det er vigtigt at spise sundt og at motionere. Ikke kun når man er ramt af kræft men så sandlig også for at forebygge livsstilssygdomme," fortæller Charlotte Bøving, som roser Dorte Eg's gode fysik. Og netop den gode fysik, er en væsentlig årsag til, at hun nu har det meget bedre.

Livmoderhalskræft

Dorte Eg blev for nogle år siden ramt af livmoderhalskræft. En sygdom som unge piger i dag bliver vaccineret mod.
"Desværre bliver drenge ikke vaccineret og det forstår jeg ikke. Ikke mange 12-årige kan på det tidspunkt sige at de ikke senere ændrer adfærd og bliver homoseksuelle," fortæller Charlotte Bøving, som mener at p-piller en sovepille for de unge mennesker.
"De er mere frie i dag og har skiftende partnere.
En gang var man bange for AIDS, Nu tror de unge, at de kan overleve alt, men der går ti år fra man bliver smittet til man udvikler sygdommen.
"Det kan alle blive. Vi vaccinerer gerne i klinikken og denkoster fra 900 kroner," slutter Charlotte Bøving.


















































































FAKTA:

Orienteringsaftenen er torsdag den 29. januar.
Stafet For Livet i Varde Kommune foregår ved Ølgod Stadion i weekenden den 13. og 14. juni 2015.

Publiceret 21 January 2015 11:00