Mia stortrives som hjemmegående, og det smitter utvivlsomt af på humørbomben Marta på 18 måneder. Foto: M. Henriksen

Mia stortrives som hjemmegående, og det smitter utvivlsomt af på humørbomben Marta på 18 måneder. Foto: M. Henriksen

Familien Danmark:

“Det er et aktivt valg fra min side”

Det var en umulighed at gå tre timer ned i tid på arbejdet - nu er Mia Maretti Puisa fuldtidsmor

Af
Mette Henriksen

Mens nogle nybagte mødre slet ikke kan vente med at skifte bleer og sutteflaske ud med job og kollegaer, føles det for andre som et uoverstigeligt bjerg at genoptage arbejdet - og dermed aflevere den lille i andres varetægt. 33-årige Mia Maretti Puisa hører til sidstnævnte.
“Jo mere jeg nærmere mig første arbejdsdag, jo mere forkert føltes det at aflevere Isaak hos dagplejemoren i så mange timer,” fortæller Mia, som forgæves kæmpede en kamp med sin arbejdsgiver for at gå ned i tid.
“Min mand spurgte en dag, om jeg havde overvejet at gå hjemme. Selv havde jeg slet ikke turdet tænke tanken, for “man går da på arbejde og børnene kommer i institution” - det var tankemønsteret.”
Lillesøster Marta kom til verden for 18 måneder siden, og det er ikke kun de to børn, som stortrives med at mor går hjemme.
“For vores familie er det det eneste rigtige, og selvom jeg nogle dage kan jeg være så træt, at jeg holder den kørende på kaffe og ramasjang, så bliver jeg aldrig så træt af det, at jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet, så længe børnene er små,” siger Mia med et smil.
Sideløbende har hun etableret sig som virtuel assistent i sin egen virksomhed, Ordganisator, hvilket hun kalder for en god afveksling i hverdagen med små børn. Og så er hun er for længst stoppet med at forsvare familiens valg overfor andre.
“Jeg går jo ikke bare hjemme, men synes, at jeg har et kæmpe ansvar. Jeg føler mig privilegeret over at vi har mulighed for at gøre det - og ikke mindst føler jeg mig stolt over at være hjemmegående, fordi det er et aktivt valg fra min side.”

null

Publiceret 21 January 2015 06:00