Koncert:

Musikalsk genremøde på Konservatoriet

Syddansk Musikkonservatoriums orkesterhybrid "The Very Big Band" genopstår om få dage under overskriften ”goes folk-ish'.
Publikum inviteres indenfor for at høre resultatet af et møde mellem mange musikalske genrer. Det sker torsdag den 22. janaur kl. 21.00 i Konservatoriets koncertsal.
I 2015 er det første gang at The Very Big Band for alvor byder konservatoriets folkemusikstuderende velkommen. Der har ganske vist tidligere været enkelte deltagere, men denne gang er folkemusikken flyttet indenfor, så at sige, siden uddannelsen i 2014 blev flyttet til Syddansk Musikkonservatoriums afdeling i Esbjerg. Deraf også inspirationen til årets tema.

Publiceret 21 January 2015 14:00