Parkering:

Cykelstativer i to etager

Fredericia Kommune og DSB har etableret en overdækket cykelparkering i to etager med plads til 208 cykler foran Fredericia Banegård. Cykelstativernes ergonomiske design - i kombination med udstyr som gasfjeder og dæmpesystem - gør det nemt og bekvemt at parkere sin cykel, også på øverste etage.
Cyklisterne har allerede taget godt imod de nye parkeringsmuligheder, og efter studiestart den 1. februar forventes en endnu højere belægning.
Den overdækkede uaflåste parkering, både øst og vest for stationsbygningen, har vist sig at være cyklisternes foretrukne.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem DSB og Fredericia Cykelby, som delvist er finansieret af Vejdirektoratets pulje for cykeltrafik.

Publiceret 21 January 2015 11:00