(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

83-årig kvinde frastjålet sin pung

GREVE: En 83-årig kvinde fra Greve henvendte sig torsdag kort efter middag - kl. 12.23 - til politiet og anmeldte at hun under indkøb i Matas i Greve Midtby Center sammen med sin ægtefælle stødte sammen med en yngre kvinde, der gik ind i hende.
Kvinden undskyldte og gik væk.
Da den 83-årige skulle betale ved kassen, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet, og at den unge kvinde, som hun mistænkte for at have stjålet den, nu også var forsvundet fra butikken.
Den mistænkte kvinde blev beskrevet som ikke etnisk dansk af udseende, 25-30 år, 165-170 cm høj, almindelig af bygning, brunligt hår. Hun var iført sort tøj og tørklæde, talte dansk med accent.
Politiet ledte efter kvinden i området, men fandt hende ikke.
Lokalpolitiet i Karlslunde hører meget gerne fra personer, der har bemærket den mistænkte i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger om hende.
pm

Publiceret 23 January 2015 11:45