Nick Sway

Kultur Musik 1997

For ca. et halvt år siden startede et samarbejde mellem Nick og mig. Jeg arbejder som sangskriver og musikproducer, og Nick ville gerne have hjælp til at få produceret sin musik. Igennem længere tid havde han skrevet på diverse sange, som han nu følte var klar til at komme ud til et publikum.
Vores første produktion, blev nummeret “Out of Sight”, som blev taget rigtig godt i mod. Faktisk så godt, at den måneds tid efter blev spillet på Danmarks radios P3, P4 og P6 Beat. Han var blevet optaget i et talent udviklingsprogram, som DR P3 har kørende frem mod august 2015, hvor der kåres 3 vindere.
Samtidig har interessen fra diverse branchefolk været enorm. Mange managers og pladeselskaber, vil gerne følge med i Nicks musik, og på sigt, gerne opbygge et længerevarende samarbejde. Indtil videre har det åbnet op for spillejobs, som opvarmning for landets mere etablerede kunstnere, og der er ingen tvivl om at Nick, på baggrund af den respons, vil gå en masse livejobs i møde.
På nuværende tidspunkt arbejdes der på at skrive flere numre, og få dem ud til de, efterhånden, mange interesserede lyttere og fans. Tingene har gået meget stærkt, ikke mindst på baggrund af udgivelsen, af det første nummer “Out of Sight”. Derfor skal der nu arbejdes koncentreret på resten af indspilninger, der skal danne basis for Nicks første skridt ud i, at skabe sig en karriere i branchen.
På trods af Nicks kun 17 år, har han et stort talent i sangskrivning. Både redaktionen på DR til diverse internet blogs, har været hurtige til at sammenligne ham med sangskrivere fra Bob Dylan til de yngre som Jake Bugg.
Men det er ikke kun ved musikken, hvor Nick har et stort talent. Han har flair og god forståelse i, at kunne tænke sig selv videre i processen, og er indstillet på det hårde arbejde der ligger bag det, at skulle skabe sig en identitet og et godt produkt, for at kunne “klare” sig i musikbranchen - her er ingen “X-Factors korte vej til succes” - tanker.
Nick er tilpas ydmyg omkring sin musik og talent, og har på alle måder den rigtige holdning til at kunne gå hele vejen. Falder tingerene rigtigt på plads vil Nick i løbet af det næste 1-2 år have placeret sig i en solid voksende karriere som musiker i branchen.

Indstillet af Claus Haargaard

Publiceret 23 January 2015 17:42