Modelfoto

Modelfoto

Livsfarlig chikanekørsel på motorvejen:

Opbremsninger og bevidst påkørsel

Lokalpolitiet i Vejle anholdte torsdag klokken 09.45 en 47-årig mand fra Kolding for at have kørt ind i en anden bilist med vilje. Den bevidste påkørsel var kulminationen på længere tids chikanekørsel med blandt andet opbremsninger på motorvejen mellem den 47-årige koldingenser og en anden bilist, en mand på 51 år fra Bramming.
Politiet havde allerede halvanden time før anholdelsen modtaget en anmeldelse fra et vidne, der havde set chikanerierne, som politiet ikke kender i nærmere detaljer.
Den 47-årige mand, der påkørte den anden, er blevet sigtet for at overtræde Straffelovens paragraf 252 om personer, der på 'hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed'.
Påkørslen skete på motorvejen omkring Vejle, oplyser Vejle Lokalpoliti.

null

Publiceret 23 January 2015 09:00