(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Politijagt:

Knallertkører sigtet for 15 ovetrrædelser

- af færdselsloven. Knallerten konfiskeret.

GREVE: En politipatrulje bemærkede torsdag aften kl. 20.40  en knallert, der kunne køre hurtigere end tilladt, ligesom føreren ikke anvendte styrthjelm.
Da politiet ville standse den, forsøgte føreren at køre fra politiet og kørte i den forbindelse bl.a. imod færdselsretningen, frem mod rødt lys, via et fodgængerfelt, venstre om et helleanlæg, ligesom han placerede sig forkert på vejen og undlod at give tegn før svingning.
Politiet fik til sidst standset en 20-årig mand fra Solrød Strand, som blev sigtet for ca. 15 overtrædelser af færdselsloven, heriblandt kørsel på en konstruktivt ændret knallert.
Da det nu var tredje gang, at han blev afsløret i at køre på en ulovlig knallert, beslaglagde politiet den med henblik på senere konfiskation.
Den 20-årige var i forvejen frakendt kørekortet til bil og betinget frakendt retten til at køre knallert før aftenens kørsel.
Han kan således at forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres, meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.
pm

Publiceret 23 January 2015 13:45