Promenaden har efterhånden stået tom længe og trænger til en ordentlig istandsættelse, før det kan åbne som nyt spisested. (Foto: Erling J.)

Promenaden har efterhånden stået tom længe og trænger til en ordentlig istandsættelse, før det kan åbne som nyt spisested. (Foto: Erling J.)

Nyt spisested på Hestetorvet

Promenaden skal genåbne som cafe eller restaurant efter istandsættelse

Af
Anette Gundlach

Ejeren af bygningen, Promenaden, ved Hestetorvet vil bygge det tidligere værtshus, der oprindelig var hotel, om til en pæn cafe eller restaurant. Og ønsket er at få mulighed for udeservering på Hestetorvet, fortæller hans advokat Michael Jordan.
De to har derfor sammen glædet sig over at læse i Roskilde Avis, at kommunens forvaltning har fået ordre på at gå i positiv dialog med spisesteder og barer på torvet af byens politikere.
De folkevalgte ønsker, at det ikke længere skal være umuligt at få tilladelse til at have spisende og drikkende gæster sidende på pladsen ved stationen, ligesom det har været i de seneste år.
Michael Jordan håber, at kommunen vil tage godt mod de ansøgninger, som arkitektfirmaet, der står for ombygningen, snart sender af sted.

I 1848 åbnede Hotel Frederiksstad i bygningerne på Hestetorvet.

I 1848 åbnede Hotel Frederiksstad i bygningerne på Hestetorvet.

Før med udeservering

Promenaden har stået ubenyttet hen i over et år uden en eneste skål har lydt i de tomme lokaler. Tidligere genlød stedet af glade stemmer, og gennem generationer var der også servering på Hestetorvet.
Hvad der præcist skal være i lokalerne, er endnu afgjort, men planen er at indrette lokalerne til en pæn restaurant, cafe eller lignende.
Dermed kan det sammen med de andre barer og cafeer på torvet kan give lidt aftenliv i denne ende af byen.

Historie

Den nuværende ejendommen blev opført i 1848 - et år før jernbanen kom til Roskilde og skabte et behov for plads til overnattende gæster. I starten hed det Hotel Frederiksstad. I 1906 havde det skiftet navn til Landsmands-Hotel, kan man se på gamle billeder.
Da stedet ikke længere fungerede som hotel, skiftede det navn til det nuværende Promenaden.
I disse lokaler har der gennem historien både været en af byens førende restaurationer, men også en af de mere sølle, forklarer Michael Jordan.

ag@roskildeavis.dk

null

Publiceret 28 January 2015 00:00