Sammen med kommunaldirektør, Otto Jespersen, sætter Birthe Friis Mortensen, rektor på UC Syd, sin underskrift på partnerskabsaftalen.

Sammen med kommunaldirektør, Otto Jespersen, sætter Birthe Friis Mortensen, rektor på UC Syd, sin underskrift på partnerskabsaftalen.

Kommunen får en ny stor partner

I denne uge får uddannelsesinstitionen UC Syddanmark og Esbjerg Kommune papir på hinanden. Det sker, når UC Syddanmarks rektor, Birthe Friis Mortensen og kommunaldirektør Otto Jespersen tirsdag sætter deres underskrifter på en ny partnerskabsaftale, der skal bringe deres respektive organisationer tættere sammen.
Formålet er blandt andet at styrke samspillet mellem kommunen og uddannelsesinstitutionen, øge kendskabet til hinanden og fremme dialogen mellem de to store organisationer.
“På mange områder har vi et godt samarbejde med UC Syddanmark, som vi inden for en række fag aftager en stor del af de studerende fra, men som med et parforhold, der har fungeret længe og godt, så kommer der et tidspunkt, hvor det kan være godt at få papir på hinanden. Og en partnerskabsaftale som denne er til gavn for alle i Esbjerg Kommune,” siger kommunaldirektør Otto Jespersen i en pressemeddelelse fra UC Syddanmark.

Publiceret 29 January 2015 10:15