Færdselsuheld:

To cyklister kørt ned

Hele to cyklister blev sidst på onsdagen kørt ned af bilister

Af
Louise Ritter

En ubetinget vigepligt der blev overset, og cykelkørsel i den forkerte retning var onsdag eftermiddag formentlig årsagerne til, at hele to cyklister blev påkørt af bilister i Esbjerg.
Det første uheld skete kl. 15.19, da en varebil overså sin vigepligt i rundkørslen Ingemanns Allé/Baggesens Allé. Varebilen, der blev ført af en 46-årig mand, ramte en mandlig cyklist på samme alder.
Eftermiddagens anden påkørsel skete to timer senere, da en 20-årig mandlig bilist skulle svinge fra Strandby Kirkevej til Kvaglundvej. Ifølge politiet kom en 31-årig mandlig cyklist kørende i den forkerte retning, og blev dermed overset af den unge bilist.
Politiet har ingen meldinger om de to cyklisters tilstande.
  

Publiceret 29 January 2015 10:30