Rosenhøjs talentfabrik går ud på at fastholde de dygtige unge spillere.

Rosenhøjs talentfabrik går ud på at fastholde de dygtige unge spillere.

“Talentfabrikken” i Rosenhøj

Rosenhøj har været kendt og respekteret for talentudviklingen og den ligger stadig ikke i dvale

FODBOLD: I Rosenhøj Boldklub, har man gennem tiderne været kendt for en talentudvikling, som tæller et utal af nuværende og forhenværende landsholdsspillere alle med succes i ind- og udland.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi har i klubben gennem det seneste år arbejdet hårdt på en struktur, der igen sætter Rosenhøj på fodboldkortet, hvad talentarbejdet angår, fortæller Michel Jørgensen fra klubben.

-  Det er i den forbindelse vi fra 1. januar 2015 har igangsat og har introduceret et talentarbejde som vi vanen tro vælger at betegne “Talentfabrikken”. I første omgang handler vores overbygning om at fastholde spillere i Rosenhøj Boldklub et år eller 2 mere, og at tilbyde talenterne et alternativ, inden de drager videre på deres “fodbold eventyr”...

- Begrundelsen for at etablere en “Talentfabrik” er udelukkende at sikre fastholdelse af nuværende dygtige og talentfulde spillere, men også det, at vore “bredde-spillere” får nogen at se op til, så de føler det mere interessant at søge muligheden internt i klubben frem for udenfor. Det er vigtigt for os at fastholde spillere lidt længere...

- Det store talent skal og vil nok søge videre, når vore tilbud ikke længere er nok for udviklingen. Elitefodbold er en noget anden udgave, den ligger bedst hos Hvidovre, Brøndby og andre større klubben. Det ønsker vi ikke at være en konkurrent til...

- Talentarbejde og i vores univers “Talentfabrikken” er langt fra billig. Det ved alle, også vore venner fra Hvidovre, i deres noget mere omkostningsfulde elite arbejde, men med et kæmpe arbejde er det lykkedes at skaffe sponsorer, der, som os selv, tror på filosofien og vores set-up i at genvinde gamle dyder...

<p class="mrub">“Talentfabrikken” tilbyder</p>

- Vi har lavet et simpelt set-up, som tilbyder intensiv træning basalt 3 - 4 gange ugentligt krydret med yderligere, specifiktræning, angrebstræning, målmandstræning og ikke mindst en sundhedssektor for skadesbehandling, vejledning indenfor sportsernæring samt en overordnet talentchef i form af Søren Frost, der er gammel kending i Rosenhøj Boldklub...

-  Spillere i "Talentfabrikken" omfatter spillere fra U14 (årgangene 2002/2001) samt U15 (årgangene 2000/1999). Spillerne får træningssæt, og alt tænkeligt udstyr. Det er tanken, at vi på sigt udvider med flere årgange også piger...

- Vi har med ansættelse af idrætslæge Lillan Tobin som Sundhedchef, samt sygeplejerske/sportsmassør Lone Jørgensen som sundhedsassistent et stærkt team til skadesbehandling og sportsernæring. Sundhedssektoren støtter op om både talenter, men også 1. senior. Lillan Tobin er blandt andet inde over som læge hos Brøndbyernes IF 3 F ligaen (Kvinder) og er UEFA Læge...

Publiceret 12 February 2015 08:00