Køge Boldklub Seniorafdeling fører fortsat Køge på Vægten. (Arkivfoto).

Køge Boldklub Seniorafdeling fører fortsat Køge på Vægten. (Arkivfoto).

Køge-seniorer fører fortsat i Køge på Vægten

KONKURRENCE: Køge Boldklub Seniorafdeling fortsætter med at smide kiloene og for Peter Christoffersen og Theis Bennekou er det gået rigtig stærkt de sidste 14 dage.
De har ikke haft så meget appetit, samtidig øget træningen og har begge fysisk hårdt arbejde.
Brian Hansen bruger en helt anden taktik, rødvin lørdag aften og søndag morgen var der røget 1 kg ...
Så for nogle af deltagerne på holdet, har der sneget sig lidt "pauser" ind mellem grøntsagerne. Morten Eskesen har været på kursus hele ugen og der har været masser af fristelser, men han har holdt stilen.
- Alle 5 deltagere på holdet håber at nå under index 80. Derfor er der også fuld fokus på kost og motion. Holdet fører med index 86,38. Super sejt gået, siger Susanne Jørgensen fra Firmaidræt Køge Fitness & Motion.
Præmien i denne uge er 5 billetter til en kamp med KIF Kolding
København i Brøndbyhallen. Præmien er sponsoreret af Spar Nord Køge Bugt.
På andenpladsen ligger Pretty Women og på tredjepladsen er det holdet CrossGym Bjæverskov - MunkenOgDe4Nonner. Åse Marie 1 har indtaget fjerdepladsen.
Følg de mange holds indædte kamp mid kiloene på www.koegepaavaegten.dk.
Firmaidræt Køge Fitness & Motion tilbyder i øvrigt stadig gratis løbetræning hver onsdag klokken 17-18 og gratis fitness klokken 17-19.
pm

Publiceret 21 February 2015 09:45