Alsiske Kystfiskeres traditionelle Forårskonkurrence afholdes i weekenden den 6.-8. marts. (Privatfoto)

Alsiske Kystfiskeres traditionelle Forårskonkurrence afholdes i weekenden den 6.-8. marts. (Privatfoto)

Alsiske Kystfiskere afholder konkurrence

Alsiske Kystfiskeres traditionelle Forårskonkurrence afholdes i weekenden den 6.-8. marts. Konkurrencen er åben for alle, der foreviser fisketegn (for hvem dette kræves) samt personligt deltagerkort i forbindelse med indvejning af fisk.
Hvert år bliver der normalt fanget rigtig pænt med fisk til konkurrencen, og i år tror arrangørerne på rigtig gode muligheder, da vinteren ikke har drillet særligt meget her i februar måned med frost og is på vandene her rundt omkring.
Alsiske Kystfiskeres Forårskonkurrence er en ren kystkonkurrence. Det vil sige, at der kun må fiskes fra kysten med een stang, og fiskeri fra flydende fartøj er ikke tilladt. Til gengæld må der fiskes fra kysterne udi det ganske kongerige.
Husk at møde op i klublokalet på Sundsmarkvej 74 fredag og lørdag fra kl. 17.30 – 18 og søndag fra kl. 16 – 16.30 med fisken(e) uanset størrelse. Der er præmier til en samlet værdi af mange tusinde kroner fordelt på to grupper (havørred/regnbueørred og torsk), præmiering af de enkelte dages flotteste fisk, amerikansk lotteri samt lodtrækninger om flotte gevinster på deltagerkortene.
Deltagerkort á 100 kroner for seniorer og 50 kroner for juniorer under 18 år. Program med nærmere oplysninger om konkurrenceregler, præmielister, m.v. kan rekvireres hos MacNab, P&G Fishing, Brag Fiskeriartikler, Fishing-Center-Notmark, InterSport Rohleder Gråsten og Go-Fishing i Haderslev. Programmet kan også downloades fra hjemmesiden syddanske.dk.

Publiceret 01 March 2015 08:00