Middelalderborgen Wartburg, hvor Martin Luther blev holdt skjult i 10 måneder. (Privatfoto)

Middelalderborgen Wartburg, hvor Martin Luther blev holdt skjult i 10 måneder. (Privatfoto)

En rejse i Luthers fodspor

I Egen Sogn forsøger man at stable en rejse til Wittenberg på benene. Halvdelen af pladserne er besat

Af
Af Svend Mikael Larsen

2017 er udnævnt til at være jubilæumsår for Reformation. Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på døren ind til slotskirken i Wittenberg.
I Egen Sogn forsøger man nu at stable en rejse i Luthers fodspor på benene i uge 39 fra den 21. til 25. september. Prisen er lige under 4.000 kroner med tillæg for enkeltværelse.
"Vi skal være 30 personer, og indtil videre er vi halvdelen," fortæller Kitty Hovgaard, sognepræst i Egen.
Rejsen begynder mandag morgen, hvor man kører fra Als og ankommer sidst på eftermiddagen til hotellet i Wittenberg.
"Den næste dag skal vi se Luthers hus og hans gode ven og samarbejdspartner Melanchtons hus. Begge huse er flot restaureret. Vi skal også besøge Slotskirken, Universitetet og Rådhuset, herefter har man lejlighed til at gå rundt i byen på egen hånd," fortæller Kitty Hovgaard.
Om onsdagen går turen videre til Eisenach med ophold undervejs i byen Eisleben, hvor Martin Luther blev født i 1483 og underlig nok også døde i 1546. Man kommer desuden forbi Erfurt, hvor Martin Luther var munk i Augustinerklosteret.
Torsdag er der mulighed for at besøge J.S. Bachs fødehjem i Eisleben, som i dag er museum. Lige uden for Eisleben ligger middelalderborgen Wartburg, hvor Martin Luther blev holdt skjult i 10 måneder.
Interesserede er velkommen til et møde i Egen Sognegård onsdag den 11. marts kl. 19, hvor man kan få flere informationer, og hvor man også kan tilmelde sig. På hjemmesiden egenkirke.dk kan man også læse mere om turen.

Publiceret 01 March 2015 09:00