Hør om Rusland med Amnesty

På tirsdag arrangerer Amnesty foredrag med Rikke Helms om Rusland på Højskolen Østersøen i Aabenraa

 
Foredragsholder er tidligere direktør for Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg Rikke Helms holder foredrag på tirsdag kl. 19.30 på Højskolen Østersøen i Aabenraa.
Titlen på foredraget er "Mit Rusland".
Rikke Helms var indtil fornylig direktør på Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg. Hun har i 10 år været bindeleddet mellem dansk og russisk kultur – en gennemført diplomat og brobygger.

Hun vil i foredraget fortælle om sine møder med Rusland – som student, som rejseleder, som dansk lektor og som institutleder, herunder møde med KGB og oppositionsgrupper - et overblik over Ruslands udvikling i perioden fra 1969 til i dag.
Der er også mulighed for at blive opdateret om de aktuelle russiske forhold.

Publiceret 01 March 2015 08:00