Danseaftenen lørdag den 21. marts foregår på Odd Fellowgaarden i Køge. (Arkivfoto: JCJ).

Danseaftenen lørdag den 21. marts foregår på Odd Fellowgaarden i Køge. (Arkivfoto: JCJ).

Puds lakskoene og kom til danseaften i Køge

Af
Per Møller

KØGE: Lysten til at komme ud og danse og få en fornøjelig aften i selskab med andre danseglade mennesker, har nu fået to køgensere til at tage initiativ til en danseklub i Køge.
Merete Carlsen og Kate Fønsskov har Danseklubben Lakskoen på tegnebrættet – men om klubben skal blive til virkelighed afhænger af hvordan deres første danseaften arrangement forløber.
- Vi har i samarbejde med orkesteret SmokieJam og Odd Fellowgaarden arrangeret danseaften lørdag den 21. marts på Odd Fellowgaarden i Køge. Aftenen starter kl. 19.00 med spisning – ønsker man ikke at spise inden, så kan man møde op kl. 20.00 hvor orkesteret går på scenen og fyrer den af frem til kl. 24.00, fortæller Merete Carlsen til Lørdags-Avisen.
SmokieJam er et orkester der spiller en lang række af de største klassikere fra 70'erne og 80'erne – og det er jo musik der virkelig kan få folk op af stolene og ud på dansegulvet.
- Dansearrangementet er for folk i alle aldre. Vi håber at kunne samle 80-100 mennesker denne første danseaften – og så tager vi efterfølgende stilling til om vi skal stifte Danseklubben Lakskoen eller ikke. Men det håber vi selvfølgelig vi skal og så fremover mødes til mange flere fornøjelige dansearrangementer her i Køge, siger Merete Carlsen.
Tilmelding til danseaftenen lørdag den 21. marts skal ske senest den 13. marts og kan ske via hjemmesiden www.lakskoen.dk eller ved at kontakte Merete Carlsen på tlf. 2230 0040.

SmokieJam spiller op til dans lørdag den 21. marts. (Pressefoto).

SmokieJam spiller op til dans lørdag den 21. marts. (Pressefoto).

Publiceret 01 March 2015 07:00