Joni Myllykoski bliver en nøgleperson i dag i Rødovre.

Joni Myllykoski bliver en nøgleperson i dag i Rødovre.

Ishockey:

Myllykoski og Co til eksamen

Rødovre Skøjre Arena har været ligaens måske stærkeste fort. Nu skal mestrene vise hvem der bestemmer

Af
Af Peter Rasmussen

Når man læser i statistikken, så er Rødovre Skøjte Arena én af de - hvis ikke den - bedste hjemmebaner i Metal ligaen. De mægtige tyre fra byen, har været markant stærkere på hjemmebane end ude.
Men ét er grundspil og noget andet er playoffs. Og lige præcis SønderjyskE bør - med de tilskuertal man kan præstere i SE Arena - være vant til at spille for folk på lægterne. Og Dan Ceman og Co ved, at det bliver en anden kamp her end på hjemme-is i Vojens.
Billedet i denne sæson har været, at Rødovre Mighty Bulls har kunnet lægge et helt anderledes hårdt pres på modstanderne når holdet har spillet i egen tyrestald. Og sker det igen i dag, så kommer målmand Joni Myllykoski hos SønderjyskE på sin første helt afgørende prøve hos de danske mestre.
"En svær kamp," lyder SønderjyskEs egen vurdering. Og Rødovre præsterede da også en flot kamp fredag i Vojens. Men vi tør godt tippe lyseblå sejr i aften. Mestrene har fire stærke kæder og hen over 60 effektive minutter bør de overmatche selv Rødovre på hjemmebane.
Kampen imellem Rødovre og SønderjyskE er dagens sidste med kampstart klokken 19.00.

Publiceret 01 March 2015 09:00