Borgernes byplansforslag indeholder bl.a. udeservering på Kulturtorvet i solsiden foran Risbjerggård.

Borgernes byplansforslag indeholder bl.a. udeservering på Kulturtorvet i solsiden foran Risbjerggård.

“Byens nye vartegn, søens krumning, kulturens torv”

Det er stikordene for et projektforslag skabt af arkitekten Ole Pihl sammen med Ideforum HVIDOVRE 2025 og fem lokale organisationer

Flere års forarbejde har resulteret i et imponerende “høringssvar” til workshoppen om Hvidovre Bymidte den 10. marts.

Det borgerskabte projekt “Hvidovre Bymidte 2015” fremstod meget forskelligt fra forslagene fra de to indbudte arkitektfirmaer. Arkitektfirmaerne kom med professionelle - men meget brainstormagtige skitser og forsøg på at snuse sig ind på Hvidovres DNA. Det lokale bud fra Ole Pihl var lige så professionelt, men desuden også mere indlevet med langt mere konkrete svar på den opgave Hvidovres byråd havde stillet i det såkaldte parallelopdrag. Borgerforslagets hovedgreb sammenfattes i tre punkter:

Byens nye vartegn- søens krumning - kulturens torv.

<p class="mrub">VEST FOR HVIDOVREVEJ</p>

Området vest for Hvidovrevej har kulturelle tilbud, servicefunktioner og offentlig administration som omdrejningspunkt. “Mere liv i bymidten” indebærer en byfortætning: den nye bydel “Hvidovre Bymidte” består af fem til seks krydsformede punkthuse af høj arkitektonisk kvalitet. Et af husene foreslås opført som et tårn på 12 etager og fremtræder som et vartegn midt i byen. De øvrige punkthuse opføres i samme skala som rådhusets nyeste fløj.

<p class="mrub">FORHOLDET TIL NABOBEBYGGELSERNE</p>

Nybyggeriet supplerer Lejerbos eksisterende almene bebyggelse “Bag Rådhuset”, så der bliver et varieret boligudbud. Der etableres parker, pladser med udeaktiviteter, klimatilpasning i form af søer, private serviceerhverv, forretninger, sociale mødesteder og caféer i stueetagerne i det nye boligbyggeri. En revitalisering af Hovedbiblioteket og Medborgersalen samt det nye Sundhedscenter og det tidligere posthus medtænkes i den fremtidige bymidteplanlægning. Bebyggelsen “Bag Rådhuset” vil også få glæde af det samlede kvalitetsløft omkring bymidten.

<p class="mrub">PÅ ØSTSIDEN AF HOVEDGADEN</p>

På østsiden af Hvidovrevej etableres Kulturhus Risbjerggård. Det er mere end dobbelt så stort som det nuværende Risbjerggård. Bygningskomplekset fremtræder som en totalrenovering af hele den bevaringsværdige gård fra 1878, hvor bl.a. mange foreningsaktiviteter fortsat vil have til huse. Dertil føjes nybyggeri af et professionelt spillested og multisal (teater, bio, konferencer mv.). En professionelt drevet restaurant og konferencecenter og permanentet udstillingslokale indrettes i en ny fløj mod Risbjerggårds Allé. Udeservering på Kulturtorvet i solsiden foran Risbjerggård. Desuden intime pladser og grønne områder.

<p class="mrub">KULTURTORVET - HISTORIEN OM HVIDOVRE</p>

Kulturtorvet etableres som et tværgående byrum mellem Rådhuset og Risbjerggård. Torvets “vægge” udgøres af eksisterende og kommende bygninger, som dermed fortæller kommunens særlige forstadshistorie gennem flere generationer. Bygningskulturen- og facaderne er et fysisk udtryk for mangfoldigheden; fortællingen om Hvidovres dramatiske udvikling fra landbrugssamfund til moderne forstad.

<p class="mrub">TRAFIK OG P-PLADSER</p>

Hvidovrevejs nuværende karakter af en transportkorridor dæmpes, bl.a. med en ensartet og fartdæmpende belægning på tværs af vejen efter inspiration fra Tåstrup Hovedgade og Valby ved Tingstedet. Der sker en prioritering af den kollektive trafik. Der bygges et P-hus i rådhusområdet. Desuden underjordisk parkering ved nybyggerier og de viste P-pladser bag Risbjerggård.

<p class="mrub">ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED</p>

Bymidteplanen har et bykulturelt hovedsigte til glæde for alle byens borgere. Finansielt må der skabes en balance - en kombination af kommerciel virksomhed og non-kommercielle aktiviteter. Ifølge sagens natur vil de indtægtsgivende aktiviteter overvejende komme fra boligbyggeriet. Den omfattende private og offentlige kulturindsats øst for Hvidovrevej må i overvejende grad forudses at blive offentligt finansieret. Generelt bør mulighed for medfinansiering fra fonde undersøges.

Ud over arkitekten MAA, ph.d. Ole Pihl, Aalborg Universitet og Ideforum HVIDOVRE 2025 står disse lokale foreninger bag det usædvanlige projekt: Hvidovre Kunst Kreds, Hvidovre Pensionistforening, Risbjerggårds Venner, Hvidovre Bygningsbevaringsforening og Kulturforeningen Hovedporten.

Publiceret 17 March 2015 08:00