90-årig udsat for forsøg på tricktyveri

Lørdag aften forsøgte en gerningsmand at begå et tricktyveri mod en 90-årig mand på Høvedstensvej.

Gerningsmanden spurgte, om han kunne låne en kuglepen, men den 90-årige mand fattede mistanke. Det lykkedes derved ikke gerningsmanden at komme ind i boligen. Gerningsmanden beskrives som: Mand, østeuropæisk af udseende, 30 år, 175 cm, almindelig kropsbygning. Han var i ført mørk strikhue og mørk vindjakke.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 17 March 2015 08:00