Generalforsamling i Damms Gård

Medborgerhuset Damms Gård i Felsted har snart været i drift 1 år og dermed er det også blevet tid til at holde generalforsamling. Som det er fremgået af annonce i avisen, holdes generalforsamlingen mandag den 23. marts kl. 19.
 
Jens Hokkerup, formand for bestyrelsen, vil orientere om det første år med Damms Gård som medborgerhus. Derefter er der valg til bestyrelsen. Jens Hokkerup fortæller, at der skal vælges nye medlemmer til flere poster. Det hænger sammen med vedtægterne. Det første år blev flere medlemmer nemlig valgt for 1 år.  ”Jeg håber, at der er borgere, der har ideer til brugen af Medborgerhuset Damms Gård og som også har lyst til at være med til at arbejde for Medborgerhuset”, udtaler Jens Hokkerup.
 
Efter generalforsamlingen serveres et let traktement.
 
I tilknytning til generalforsamlingen, har bestyrelsen inviteret Marianne Knudsgaard fra DGI til at holde oplæg om, hvordan man booker lokaler via Conventus.
 
Marianne Knudsgaard vil vise hvordan man opretter sig som bruger i Conventus  og hvordan man booker og søger oplysninger om de forskellige huse/haller i Felsted-området.  Jens Hokkerup fortæller, at man meget gerne må medbringe sin egen pc.
 

Publiceret 17 March 2015 15:00